Tilmelding


Det koster 650 kr. at deltage i festivalen.

Aldersgrænsen for uledsagede børn og unge er 18 år. Børn og unge i følge med forældre (eller andre voksne med ansvar for den/de unge er velkomne).

Tilmelding til festivalen skal ske via Dansk Klatreforbunds Klubmodul-side, og det kræver en personlig profil for at kunne tilmelde sig. Har man ikke en profil skal den oprettes først, hvilket ligeledes kan ske på forbundets side. Ved oprettelse af en Klubmodul profil, skal der afgives forskellige personlige oplysninger såsom navn, mailadresse, fødselsdato, medlemsklub, telefonnummer osv.

Deltagelse i festivalen er betinget af, at man har et medlemskab i en foreningsklatreklub under Dansk Klatreforbund (se liste her), eller har tegnet et individuelt medlemskab.

Med i festivalprisen er:

  • Fire dages overnatning på Egeløkke Naturlejrplads fra onsdag til søndag (deltagere på kurser, der starter onsdag morgen, betaler ikke for overnatning tirsdag til onsdag)
  • Mulighed for brugerbetalt deltagelse i klatrekurser
  • Gratis deltagelse i forskellige klatreworkshops
  • Gratis deltagelse i klatrekonkurrencen
  • Gratis lån af crashpads
  • Gratis yoga/mobilitetstræning hver morgen
  • Festmiddag lørdag